8 principper

Der er otte principper, som ligger til grund for de tjenester, der tilbydes i IPS:

1. Alle, der ønsker at arbejde, er kvalificeret til IPS (ingen udelukkes)

Et fund fra forskningen er, at de ansatte ikke kan forudsige, hvem der vil lykkes i IPS. Klienter, der ønskede at arbejde, lykkedes på trods af problemer med narkotika eller alkohol, vedvarende symptomer, hjemløshed eller andre udfordringer. Derfor tager IPS-programmer imod alle, der udtrykker et ønske om at arbejde, uafhængigt af for eksempel straffeattest, symptomer, beslutninger vedrørende behandling (også om ikke at tage medicin), personligt fremtræden, udeblivelse fra aftaler, sygdom relateret til misbrug (problemer med narkotika eller alkohol) m.v.

I IPS-programmerne gør de ansatte ikke forsøg på at ændre klienterne, før de hjælper dem med arbejde. I stedet hjælper de klienterne med at finde arbejde, hvor problemerne bliver mindst muligt mærkbare eller kan undgås. Hvis klienten har problemer med koncentration og problemløsning, kan jobkonsulenten for eksempel foreslå arbejde, der er repetitivt og forudsigeligt. Hvis klienten har kaotiske tanker, kan jobkonsulenten foreslå arbejde i rolige omgivelser, som ikke kræver, at man gør flere ting på én gang. Hvis klienten har mistet jobbet flere gange tidligere, fordi medicinen gør det svært at vågne om morgenen, kan jobkonsulenten hjælpe med at lede efter arbejde, der kan udføres om eftermiddagen, når klienten er mest vågen.

2. Målet er ordinært, lønnet arbejde

Jobkonsulenterne hjælper klienterne med at finde ordinært, lønnet arbejde i lokalsamfundet. Årsagen er, at de fleste siger, at de ønsker sig ordinært arbejde, og ikke arbejde, der er specielt tilpasset personer med særlige udfordringer. En vigtig grund til, at mange ønsker at arbejde, er, at det får dem til at føle sig som en del af lokalsamfundet. Jobkonsulenter fortæller os ofte om klienter, der har fungeret dårligt i arbejde, der er beregnet på personer med særlige udfordringer, men som har lykkedes meget godt i ordinært arbejde. Mennesker værdsætter arbejde, de må gøre sig fortjent til – arbejde, de føler ejerskab over.

I IPS defineres ordinært arbejde som arbejde, der er tilgængeligt for alle, der er kvalificerede, uanset om arbejdssøgeren har særlige udfordringer eller ej. Kollegerne er personer uden særlige udfordringer, og muligvis også nogle med særlige udfordringer.

Derudover får IPS-klienter i ordinært arbejde samme løn som kolleger, der udfører samme job – normalt mindsteløn eller mere. Et muligt undtagelse er, hvis en klient starter sin egen virksomhed, da ejere af nye virksomheder normalt ikke har særlig høj indkomst. Et andet muligt undtagelse er arbejde, hvor man får betalt efter, hvor meget man laver (akkordarbejde). Det afgørende er, at personer, der ikke har særlige udfordringer, får samme løn for samme arbejde.

Eksempler på arbejde, der ikke regnes som ordinært, er løntilskud og arbejdspraksis gennem NAV.

3. IPS-tjenester er integreret med psykiske sundhedstjenester

I modsætning til mange traditionelle arbejdsrettede programmer består denne tilgang af tjenester, der er integreret med psykiske sundhedstjenester. IPS-programmet indgår normalt i en organisation, der tilbyder psykiske sundhedstjenester, og yder tjenester til organisationens klienter. Hver jobkonsulent fra IPS-programmet er tilknyttet et eller to behandlingsteam, der yder psykiske sundhedstjenester, og får alle sine henvisninger fra disse teams. Jobkonsulenterne deltager hver uge i møder i behandlingsteamet for at diskutere klienter og foreslå arbejde for klienter, der endnu ikke er henvist til IPS. Behandlingsteamet kan for eksempel bestå af socialrådgivere, vejledere, en psykiater, sygeplejersker, ergoterapeuter og jobkonsulenter.

4. Der gives tilpasset ydelses- og støttevejledning

Alle, der deltager i IPS, får tilbud om at finde ud af, hvordan eventuelle ydelser og støtter (for eksempel førtidspension, boligstøtte og socialhjælp) vil blive påvirket af arbejdsindkomst. Klienterne får tilbud om sådan hjælp, før de begynder at arbejde, samt når de træffer beslutninger, der vil påvirke arbejdsindkomsten.

For at drive ydelses- og støttevejledning skal man have gennemgået grundig oplæring og hele tiden holde sig opdateret, eksempelvis NAV-vejledere. Hvor meget en klient modtager i ydelser og støtter, kan påvirkes både af arbejdsindkomst og af ændringer i de beløb, der modtages fra andre kilder til ydelser og støtter. Desuden bør ydelses- og støttevejledning omfatte information om vilkår, der gør det muligt for klienter at arbejde mere og tjene flere penge.

5. Jobansøgningen starter kort tid efter, at en klient har udtrykt interesse for at arbejde

I visse arbejdsrettede programmer er det almindeligt at tilbyde arbejdsforberedende tiltag, før klienter får hjælp til at finde ordinært arbejde i lokalsamfundet. Eksempler på sådanne tiltag er erhvervstests, jobklub eller midlertidigt arbejde for at vurdere en klients arbejdsadfærd. I IPS er der ingen krav om aktiviteter forud for jobansøgningen. Forskning viser, at sandsynligheden for, at klienter arbejder, er højere, hvis de straks får hjælp til at søge arbejde. Folk præsterer som regel bedre, når målet er særligt vigtigt for dem. Derfor er det mere sandsynligt, at klienterne vil lykkes i ordinært arbejde end i et arbejdsforberedende tiltag.

Når en klient bliver en del af IPS-programmet, afsættes der normalt nogle få uger til, at han kan lære jobkonsulenten at kende og fortælle om sine mål, tidligere arbejdserfaring, uddannelse og andre ting, der er relevante i arbejdssammenhæng. Jobkonsulenten bruger denne information til at udarbejde en karriereprofil, som også opdateres efterhånden som klienten prøver nye job. Inden for 30 dage efter det første møde tager jobkonsulenten og/eller klienten direkte kontakt med en arbejdsgiver for at tale om et job. Der findes undtagelser, da nogle har brug for mere tid til at vænne sig til tanken om arbejde og tænke over, hvilken type arbejde de ville trives i. Men de fleste begynder jobansøgningen med det samme.

6. Jobkonsulenter bygger relationer til arbejdsgivere baseret på klienternes præferencer

Jobkonsulenterne betragter arbejdsgiverne som deres kunder. De møder op flere gange personligt hos arbejdsgiverne for at finde ud af, hvilke behov de har. De fleste møder er planlagte og har et bestemt formål. Efter at jobkonsulenten har sat sig ind i arbejdsgiverens behov og ønsker med hensyn til ansættelser, kommer hun tilbage for at tale om en jobkandidat, der kan passe ind i virksomheden. Det er vigtigt, at den klient, hun præsenterer, opfylder de fleste af arbejdsgiverens krav, da hendes mål er at blive en ressource for virksomheden – ved at hjælpe arbejdsgiveren med at finde den rette medarbejder. At bygge relationer til arbejdsgivere kan hjælpe klienter, der ikke har været i arbejde i lang tid, eller som møder andre hindringer på vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Når jobkonsulenterne vælger, hvilke arbejdsgivere de skal besøge, tager de udgangspunkt i klienternes interesser. Under arbejdet med karriereprofilen vil jobkonsulenten og klienten opstille en liste over arbejdsgivere, der tilbyder den type arbejde, som klienten ønsker sig. Hvis en klient ikke ønsker at være åben om sine særlige udfordringer over for arbejdsgiveren, respekterer jobkonsulenten dette ønske. Hun kan dog indhente information om virksomheder, som hun kan fortælle klienten om, men hun gør ikke forsøg på at præsentere klienten eller information om vedkommende over for potentielle arbejdsgivere.

7. Individuelt tilpasset jobstøtte har ingen tidsbegrænsning

Jobkonsulenterne skræddersyr jobstøtten til hver enkelt klients præferencer med hensyn til støtte, nuværende arbejde, arbejdshistorik (faktorer, der tidligere har bidraget til, at vedkommende har lykkedes eller mislykkedes i arbejdslivet), udfordringer knyttet til psykiske lidelser eller misbrug, og stærke sider. Derfor vil typen og mængden af jobstøtte variere fra klient til klient. En klient, der har været i arbejde i flere måneder og trives med det, kan for eksempel mødes med jobkonsulenten to gange om måneden for at tale om sociale situationer på arbejdet eller få hjælp til en plan for karriereudvikling. En klient, der har problemer på jobbet, vil have brug for mere omfattende jobstøtte.

Efter at have arbejdet stabilt i et års tid kan de fleste forlade IPS-programmet og kun modtage jobstøtte fra en ansat i psykiske sundhedstjenester. På den måde frigøres jobkonsulenterne til at hjælpe nye klienter. Desuden er det ikke nødvendigvis sådan, at klienter i arbejde ønsker jobstøtte i al fremtid. Men hvis en klient har brug for og ønsker jobstøtte i mere end et år, kan IPS-programmet tilbyde jobstøtte, indtil disse tjenester ikke længere er nødvendige.

8. Klientens præferencer respekteres

Dette er det aller vigtigste princip. Målet med IPS er at styrke klienterne, ikke at fortælle dem, hvor de skal arbejde, eller hvilken type tjenester de skal modtage. Gennem hele processen spørger jobkonsulenterne klienterne om deres præferencer. De forsøger at forstå, hvad der er vigtigst for, og hvad der motiverer, hver enkelt klient.

Jobkonsulenterne spørger, hvilken type arbejde klienterne har lyst til, men de spørger også om præferencer med hensyn til arbejdstid, arbejdssted, arbejdsmiljø, opfølgning og andre ting. De indser, at de ikke kan opfylde alle ønsker, så de forsøger at forstå, hvilke præferencer der er vigtigst for hver enkelt.

Præferencer kan også handle om de tjenester, der tilbydes. Nogle klienter ønsker, at jobkonsulenten skal tale med arbejdsgivere på deres vegne, mens andre helst ikke vil være åbne om deres særlige udfordringer over for arbejdsgiveren. De diskuterer også, hvilken information arbejdsgiveren skal have. En jobkonsulent bør give eksempler på, hvad der kan være relevant at sige til en arbejdsgiver, og foretage ændringer baseret på klientens reaktion.

Klienterne kan også have forskellige synspunkter på, om familiemedlemmer skal involveres i karriereplanen. Jobkonsulenterne spørger hver enkelt, om de vil tage et familiemedlem med til møder for at diskutere karriereplanen. Før et sådant familiemøde skal jobkonsulenten spørge klienten, hvilke emner det er i orden at tage op med familiemedlemmer til stede, og hvilke der ikke er. Nogle synes for eksempel, det er i orden at tale med familien om karriereplaner, men ikke om, hvordan de vil håndtere misbruget, når de er i arbejde.

Kulturen påvirker vores tanker om arbejde. Jobkonsulenterne bør spørge hver enkelt klient, hvordan han definerer sin kultur. Kultur kan være knyttet til race, nationalitet, alder, køn, økonomisk status, religion, seksuel orientering eller andre faktorer. Det afgørende er, hvad der er vigtigt for hver enkelt.